I den forgangne uge har vi modtaget virkelig god respons på vores certificeringsinitiativ, og vi har allerede certificeret 21 af jer i henholdsvis "specialist-certificeringen Skoletube - Alt om medier" og "Ekspert-certificeringen Skoletube - Alt om kanaler".
Vi har derfor på opfordring udvidet vores certificeringsprogram med to nye certifikater:
- Book Creator Specialist – for dig, der vil dokumentere din grundlæggende forståelse af værktøjet.
- Book Creator Ekspert – for dig, der vil vise, at du mestrer avancerede funktioner og kan bruge Book Creator kreativt i undervisningen.
Hvis du allerede er den, som kollegaer søger hjælp hos, når det gælder Skoletube, Studietube eller specifikke værktøjer som fx Book Creator, så er vores certificeringer en oplagt mulighed for at få anerkendt din kunnen.
Når du gennemfører en certificering, får du et personligt certifikat, der dokumenterer dine kompetencer – perfekt til dit CV eller til at synliggøre din viden på skolen.
Læs mere om certificeringerne
|